I 1948 blev den da 28-årige Keld Helmer-Petersen international kendt for sin bog "122 Farvefotografier". Lige nu er han aktuel igen med udstillingen "Finding Beauty", der kan opleves i Den Sorte Diamant i København indtil den 18. januar, og du kan læse om ham her i Jens Holms artikel.
Foto er en fascinerende beskæftigelse, fordi et kamera dybest set bare er et stykke værktøj, der kan anvendes til hvad som helst. Kameraet fastholder, hvad man vælger at se i søgeren. Først og fremmest har man udnyttet kameraets evne til at fortælle en historie, til at gemme en oplevelse. Fotos til familie- albummet, rejsefotos, reportage, natur osv.
Der er imidlertid også en anden måde at bruge kameraet på. Her skal man måske huske tilbage på barndommen og genkalde sig, hvordan man fandt fantasibilleder ved at kigge på en afskallet væg eller et terrazzogulv; der kunne dukke figurer op eller bare interessante mønstre. Sådanne indtryk kan også fastholdes ved hjælp af kameraet - de indeholder ikke nogen fortælling, de kommer i stedet til at handle om nogle abstrakte kvaliteter ved motivet: mønstre, strukturer, flader, farver.
Gennembruddet i 1948
Den danske fotograf Keld Helmer-Petersen dyrkede dette såkaldte imaginære fotografi, hvor fortællingen og virkeligheden trådte i baggrunden. Her var han i allerhøjeste grad i samklang med tidens nye ismer, konstruktivisme og funktionalisme. Vi kender dem fremfor alt igennem de danske arkitekter og møbeldesignere, og Keld Helmer-Petersen færdedes netop i dette miljø. Under Besættelsen var det danske kunstmiljø mere eller mindre afsondret fra udlandet, og det var svært at få fotografiske materialer. Umiddelbart efter krigen, i 1946, udkom maleren Kandinskys bog "Formens problem" i dansk oversættelse, og den blev en vigtig inspiration for Keld Helmer-Petersen som fotograf.
Hans store gennembrud som fotokunstner fandt sted i 1948, fordi han evnede at bringe det moderne kunstsyn og den moderne teknik i form af farvefilmen sammen. Det skete i form af bogen "122 Farvefotografier", der indgår som en vigtig del af den aktuelle udstilling på Den Sorte Diamant i København.
Keld Helmer-Petersens søn Jan har medvirket til at kuratere udstillingen "Finding Beauty", og jeg spurgte ham bl.a. om arbejdet hermed:
"Ideen om en udstilling opstod, fordi Keld næste år ville være fyldt 100 år; pga. diverse omstændigheder blev udstillingen fremrykket, men den kan dog trods alt ses indtil den 18. januar 2020. Efter Kelds død i 2013 overgik hans arkiv til Det Kongelige Bibliotek på betingelse af, at der skete en registrering og digitalisering. En omfattende opgave, eftersom arkivet er på ca. 40.000 billeder. Via fonde blev der også skaffet penge til, at der kunne oprettes en ph.d. forskerstilling; Inger Ellekilde Bonde har udgivet sin afhandling om Keld og har været ansvarlig for udstillingen. "
Inspiration fra Bauhaus og modernismen
Kan du uddybe, hvordan din fars fotografiske arbejdsproces var?
"Han var autodidakt som fotograf; han påbegyndte egentlig en uddannelse til arkitekt, men den sprang han fra. Den eneste fotografiske uddannelse, han fik, foregik i USA; lige efter udgivelsen af bogen "122 Farvefotografier" opnåede han et stipendium til at komme på lnstitute of Design i Chicago."
Skolen var blevet grundlagt i 1937 som New Bauhaus af lærere, der var flygtet fra den oprindelige Bauhaus-skole i Tyskland. Bauhaus stod for funktionalisme og modernisme, og dens æstetik blev trendsættende i det 20. årh., f.eks. med beton, stål og glas som byggematerialer. Indenfor billedkunsten kan man nævne navne som Mondrian og Kandinsky.
Du kan læse hele Jens Holms artikel om Keld Helmer-Petersen i SDF's medlemsblad, Dansk Fotografi, December 2019, som du modtager, hvis du er SDF Fuld eller SDF Ekstra medlem.
Er du SDF Intro eller SDF Basis medlem, kan du opgradere dit medlemsskab på https://www.sdf.dk/difmemtest.html
