Fotograf: Kirsten Jutta  Aarestrup Titel: Vandringsmand ved fyret
Fotograf: Kirsten Jutta Aarestrup Titel: Vandringsmand ved fyret

Hermed indkaldes billeder til Den Nationale 2024

Den Nationale afvikles en gang årligt og vises som udstilling i forbindelse med det årlige fotoevent som foregår den 26. oktober i Esbjerg.

Medlemskategorierne “SDF Fuld” og “SDF Ekstra” kan deltage i Den Nationale.

"SDF intro", "SDF Basis" og medlemmer der er i kontingentrestance kan ikke deltage.

Den Nationale udskrives i år med 7 kategorier:

Papir kategorier:

Monokrom (MP)
Farve (FP)
Traditionel fotografi (TP)

Digitale kategorier:

Monokrom (MD)
Farve (FD)
Portræt (PD)
Photojournalism (PD)

Indkaldelse og bedømmelse af Den Nationale 2024, varetages af Esbjerg Fotoklub

Samtidigt med Den Nationale indkaldes der også billeder til SDF's årbog.

I år vil der kun være tre papirkategorier, resten vil være digitale. Der er er kommet en ny kategori, der hedder "Traditionel fotografi". Det sker efter et ønske fra mange medlemmer, som ønsker en kategori hvor det ikke er tilladt at bearbejde billedet efterfølgende. Du kan læse mere om reglerne for de enkelte kategorier på hjemmesiden, klik her

Der er en del diskussioner i fotoklubberne ang. AI og det indflydelse, derfor har SDF indskrevet det i reglerne

  • For alle kategorier gælder det, at alle billedinformationer i et billede skal stamme fra fotografiske optagelser, dvs. billeder optaget på et lysfølsomt medium, af fotografen selv.
  • Alle former for billedbehandling, herunder digitalt og mørkekammerarbejde, er tilladt, så længe fotografen selv udfører behandlingen og ikke tilføjer fotografiske elementer, som ikke er skabt af fotografen selv.
  • Visse specialkategorier, f.eks. "natur", "Traditionel fotografi", "photojournalism" og "travel", kan have særlige krav til billedbehandling, som er beskrevet nærmere i den pågældende kategori.
  • Fotografen skal kunne fremsende originalfiler, som indeholder exif-data og alle billedets deleelementer, hvis der opstår tvivl om billedet.
  • Det er ikke tilladt at anvende automatisk computergenererede billeder.

Regelsæt og definition for kategorier:

Entryform

Registrering og entryform forgår via hjemmesiden, www.photoupload.dk

Lyd/billedserier tilmeldes via sdf.dk senest den 26. september 2024.

Kalender:

Upload og registrering starter: 9. april 2024
Deadline for upload: Søndag 30. juni 2024
Bedømmelse: ikke fastlagt endnu
Offentliggørelse af antagelse: ikke fastlagt endnu
Udstilling: 26. oktober 2024 i Esbjerg
Offentliggørelse af præmieringer: 26. oktober 2024 i Esbjerg 

Gebyrer

For deltagelse i 1 kategori betales kr 205
For deltagelse i 2 kategorier betales kr 220
For deltagelse i 3 kategorier betales kr 235
For deltagelse i 4 kategorier betales kr 250
For deltagelse i 5 kategorier betales kr 265
For deltagelse i 6 kategorier betales kr 280
For deltagelse i 7 kategorier betales kr 295

For deltagelse i lyd/billede kr 90

Gebyret indbetales via et link på tilmeldingen

Gebyret for Lyd/billede betales via SDF’s e-shop, link kommer senere i et specielt opslag.


Antal

Hver autor må deltage i alle kategorierne med følgende antal:

Op til 4 billeder i hver af de nedenstående kategorier:

Monokrom papir
Farve papir
Monokrom digital
Farve digital

Ekstra kategorier

I de tre ekstra kategorier kan du indsende 4 billeder i hver kategori.
I de ekstra kategorier kan du indsende både monokrom og farve eller et mix af disse.

I 2024 anvendes følgende ekstra kategorier:

Portræt digital
Photojournalism digital
Traditionel fotografi papir

Lyd/billede

Author kan samlet indsende højst 4 værker, bekendtgøres senere


Størrelse af papirbilleder

Papirbilleder skal monteres på let støttekarton eller i passepartout med ydermål på minimum 25 x 35 og maksimum 30 x 40 cm. Kvadratisk format 30 x 30 cm er også tilladt.

Den maksimale tykkelse må ikke overstige 3 mm.

Uopklæbede billeder og billeder, der afviger fra angivne størrelser, vil ikke deltage i bedømmelsen.

Størrelse af digitale filer

Opløsningen på digitale filer må højst være 1920 pixel i bredden (horisontal) og højst være 1080 pixel i højden (vertikalt). Dette gælder uanset om billedet er i bredformat, højformat eller kvadratisk. 

Filerne skal afleveres i formatet JPG, og digitale farvebilleder bør være gemt i farverummet sRGB, men andre farverum accepteres. Det anbefales at gemme filerne i bedste kvalitet, men de må højst fylde 5 Mb.

Mærkning

Hvert billede skal have en unik titel for identificering af billedet. Titlen må ikke indeholde filtype, kameraoptagelsesnavne eller fotografens navn. Titler som ”ingen titel”, ”no-name” eller lignende må ikke anvendes.

Alle papirbilleder skal forsynes med en label generet via uploadprogrammet samt tydelig markering af op med en pil i øverste venstre hjørne på bagsiden. Den generede Label svarer til Avery L7163. Lablen er forsynet med en lille pil.

Billedtitel, klubnavn og autors navn eller adresse må ikke fremgå af billedets forside.

Desuden skal der uploades en digital fil af alle billederne.

Forsendelse

Papirbilleder sendes til

Carina Kryger Rønbjerg
Varde Landevej 71
6800 Varde

Tlf. 25332626
Mail: vesterlundvej2@gmail.com

Pakkeshop: Dagli Brugsen i Næsbjerg (GLS, Post Nord)

Billederne skal være fremme senest 10. juli. 

Diskvalificering

Billeder, der ikke er mærket på angivne måde, vil blive diskvalificeret.

Gebyret for diskvalificerede billeder vil ikke blive tilbagebetalt.

SDF’s bestyrelse kan til enhver tid diskvalificere billeder der ikke lever op til de stillede krav.

Tilbageholdelse og returnering af billeder

Alle antagne billeder indgår i SDFs Nationale udstilling det pågældende år. SDF beholder billederne i et år, således at billederne er til udlån og medlemmer og klubber har lejlighed til at se og udstille billederne.

Alle antagne papirbilleder returneres i forbindelse med det efterfølgende års landsmøde. Alle antagne billeder gemmes digitalt. Disse bevares for eftertiden og vil kunne ses og downloades fra SDF´s hjemmeside. Alle ikke antagne papir billeder kan afhentes under landsmødet. De billeder, der ikke afhentes, eftersendes til deltagerne og bliver pålagt en portoafgift i henhold til gældende takster.

Værker i kategorien “Det helt frie billede” skal afhentes af autor, senest ved landsmødets afslutning.

Værker i kategorien Lyd/billede returneres ikke.

Begrænsninger

Billederne må ikke tidligere have været antaget eller præmierede med medaljer eller diplomer på Den Nationale. Billeder må ikke samtidig deltage i flere kategorier, ej heller farvebilleder konverteret til monokrom.

Definitioner og regler for Den Nationale 2024

Reglerne for deltagelse på Den Nationale er beskrevet på SDF.dk, klik her


SDF's Årbog

SDF udgiver hvert år en årbog, hvor der på 120 sider vises et bredt udsnit af dansk fotografi.
Billederne i årbogen bliver udtaget af et årbogsudvalg, der består af tre fotografer.
Alle SDF-ekstra og SDF-fuld medlemmer kan indsende op til 4 billeder til bedømmelse.
Billederne indsendes digitalt, og skal have en størrelse 1920 pixels på længste led. Billederne kan både være monokrom eller farve, mottivet er frit. Det eneste krav er at billedet ikke tidligere må har været med i årbogen.
Billederne uploades sammen med Den Nationale på samme webadresse. Det er gratis at deltage i årbogen, hvis man er SDFekstra eller SDFfuld medlem.
SDF har en stak gamle årbøger, så hvis du ønsker at købe en de ældre årgang, så brug følgende link, https://shop.sdf.dk/shop/category/arbog-3

 

We use cookies
Vi anvender cookies på vores hjemmeside. Nogle af dem er essentielle for driften af ​​sitet, mens andre hjælper os med at forbedre denne side og brugeroplevelsen (sporingscookies). Du kan selv beslutte, om du ønsker at tillade cookies eller ej. Bemærk venligst, at hvis du afviser dem, kan du muligvis ikke bruge alle funktionerne på sitet.