Hjemstavnsbilleder fra grænselandet

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Vores hjemstavn, Borgen, Sønderborg 3.3.-27.3.2020

Man kan i øjeblikket opleve vandreudstillingen "Vores hjemstavn" i shoppingcentret Borgen i Sønderborg. Udstillingen er også en del af fejringen af 100-året genforeningen/grænsedragningen i 1920. Dermed er temaet sat, og det er der kommet meget varieret udstilling ud af.

Variationen gælder både valget af motiver og fotografernes tilgang til samme.

Vi ser både idylliske landskaber, bymotiver, mindesmærker og mennesker fra begge sider af grænsen, fortolket i forskellige stilarter.

Blandt de billeder, jeg bed mærke i, var Derek Edwards "Kong Christian til hest" en dyster/humoristisk collage, der også pryder udstillingens plakat, Arvid Nielsens "Midde bag gården" en parafrase, der fanger atmosfæren og fotostilen fra 1900 tallets begyndelse, og Holger Jensens stemningsfulde "Shiffbrücke im Nebel".

Det er Fotoforum Syd, et samarbejde mellem fire danske og en tysk fotoklub, der står som arrangør af udstillingen, som efter en periode i Sønderborg (3.3-27.3) tager på rundtur til Åbenrå (4.4-24.4), Tinglev (2.5-27.5) og Harrislee syd for grænsen (2/6-19/6) inden der sluttes af i Haderslev (1.8-21.8).

af Ib Trebbien

Social Share