Det tredje X

Fujifilm er klar med det tredje kamera i X-serien, X-Pro3, et robust og vejrforseglet kamera med en 26,1 MP sensor og hybridsøger, hvor man kan mellem en optisk og en elektronisk funktion.

 

Da FUJIFILM X-Pro1 blev lanceret i 2012, var det det første systemkamera i X-serien. I 2016 kom efterfølgeren, FUJIFILM X-Pro2 med forbedret billedkvalitet og ydeevne. Med sin karakteristiske klassiske målsøger-stil, intuitive håndtering og kompakte ydre er X-pro serien blevet en favorit blandt både professionelle samt entusiast fotografer med fokus på reportage, dokumentar og street fotografering.

RASK7033 1

Nu lanceres det nye FUJIFILM X-Pro3, et kamera designet til at give en rendyrket fotografisk oplevelse hvor man som fotograf har fuld tilstedeværelse i nuet. X-Pro3 bliver den tredje model i fjerde generations X-serien med billedsensoren X-Trans CMOS 4 og X-Processor 4. Kameraets ydre har fået en enestående finish og holdbarhed i form af et ydre chassis lavet i Titanium med en belægning af det ekstremt stærke materiale Duratect.

Avanceret Hybridsøger til alle situationer

Fuldstændig som de tidligere modeller i X-Pro serien er det muligt at veksle mellem den optiske søger, der giver et konstant billede af motivet uden nogen form for digital forstyrrelse, og så den elektroniske søger der giver bedre kontrol over eksponering og farver mens du fotograferer. Kameraets nyudviklede hybridsøger benytter sig af at et OLED-panel med høj opløsning (3 690 000-punkter), lysstyrke og kontrastbehandling for at gengive så mange detaljer som muligt i både de lyse og mørke dele af billedet under fotograferingen. Søgeren dækker 97% af sRGB-farvespektret hvilket giver en meget mere præcis og detaljeret farvegengivelse, sætter man samtidigt funktionen ”Udglatning af eksponering” til, så tilføjes en sort frame mellem hvert billede og giver en opdateringshastighed af søgerbilledet der svarer til hele 200 billeder per sekund, og giver derved fotografen et endnu roligere og jævnere billede i søgeren end nogensinde før, til når man feks. fotograferer hurtige motiver i bevægelse eller panorerer. Med funktionen ”OVF. BILLEDDISP” hvor der viser sig en lille rude nederst i den optiske søger, har man tidligere kunne se f.eks. sin eksponering, farver og fokus inden man tager sit billede. I X-Pro3 kan man nu oveni også se det sidste billede man har taget i ruden når billedet er taget.

Rendyrket design og betjening

Det nye FUJIFILM X-Pro3 har et usædvanligt slidstærkt og robust kamerahus, dette skyldes et ydre hus i ren Titanium, og oven i det nu også i to nye farvevarianter med en coating bestående af en hærdningsteknologi kaldet Duratect der på ekstrem vis beskytter kameraet imod ridser og giver kameraerne en helt unik finish. Som sin forgænger er X-pro3 vejrforseglet imod vand, støv, snavs og tåler lave temperaturer.

Kameraets touch skærm er vinkelbar med høj opløsning (1 620 000-punkter) og kan vinkles trinløst nedad ca. 180 grader (med et klikstop undervejs) hvilket gør det enkelt at fotografere fra lave vinkler til vinkler i strakt arm op over hovedet. Det bagerste 1,28 – tommer panel er beskyttet af hærdet glas og viser kameraets indstillinger selv når kameraet er slukket. Skærmen kan sættes i klassisk- eller standart mode, hvor den klassiske indstilling minder om holderen til ”papstykket” fra de analoge filmpakker der var bag på mange gamle analogkameraer.

Forbedret autofokus og en ny filmsimulering

X-Pro3 har den helt samme nyudviklede baggrundsbelyste billedsensor X-trans CMOS 4, fra de tidligere lancerede kameraer X-T3 og X-T30, med fasedetekterende AF-pixels over hele sensorfladen og den 3 gange hurtigere processor X-Processor 4. Med denne kombination, af sensor og processorkraft samt en forbedret firmware, virker kameraets fasedetekterende autofokus nu under ekstremt mørke forhold helt ned til -6EV. En ny funktion i X-Pro3 er muligheden for at begrænse AF-intervallet ved enten at vælge 2 forudindstillede intervaller for fokusafstanden, eller benytte fokus-ringen til at tilpasse fokus inden for et valgfrit fokusområde. Multieksponering i X-Pro3 fungere nu i op til 9 billeder der kan kombineres på flere forskellige måder via indstillingerne: Additiv, gennemsnit, klar (lys) eller mørk.

Fujifilms elskede filmsimuleringer som f.eks. Provia, Velvia, ASTIA, Classic Chrome og ACROS finder du selvfølgelig også i den nye X-Pro3. Filmsimuleringerne bygger på 85 års arv og erfaring fra udviklingen og produktion af fotografisk film. X-Pro3 bliver det første kamera i X-serien med den nyudviklede filmsimulering CLASSIC Neg der simulerer et traditionelt farvenegativ hvor farverne justeres med stor præcision i hvert farveniveau. Det skaber billeder med kontrastfyldte farveovergange og giver et helt unikt udtryk og dybde i billederne. En anden ny funktion er muligheden for at indstille klarhed (Clarity) til at understøtte justeringsmulighederne i skygger, højlys og skarphed, for at lette eller fremhæve dele af billedet uden at ændre på farverne og helheden i billedet. Desuden er justeringen af indstillingen der styrer mængden af ekstra ”gryn/ korn” nu mere præcis og nuanceret, og med billedefekten Color Chrome Blue kan man nu også skabe større dybde og naturlig mætning af billedets blå toner. Kompatibiliteten med 3 parts software programmer er nu også forbedret, og nu følger ratingen af billeder i kameraet med over i tredjeparts software for bedre og hurtigere Work flow.

Tilgængelig: Slut November 2019
Farver: Sort, Dura Sort, Dura Silver

Vejl . ca. pris inkl. moms

X-Pro3 kamerahus Sort: 14.999 Kr.
X-Pro3 kamerahus Dura Black: 16.499 Kr.
X-Pro3 kamerahus Dura Silver: 16.499 Kr.

Funktioner

  • Bagbelyst 26.1 megapixel APS-C X-Trans CMOS 4 sensor uden optisk lavpassfilter
  • X-Processor 4 med tre gange hurtigere databearbejdningshastighed sammenlignet med tidligere generation
  • Autofokus med 2.16 millioner fasedetekterende pixler der dækker hele billedfladen
  • Valgbare AF-punkter: 117. Ekspanderbart op til 425 AF-punkter for endnu bedre præcision
  • Hurtigere og mere følsom autofokus, motiv tracking AF med fem specialtilpassede programmer plus et personligt custom program
  • Burst-mode med 11 billeder/s med mekanisk lukker
  • ISO område fra 160 til 12 800, kan udvides helt op til ISO 51 200
  • Vejrforseglet kamerahus i titan og magnesiumlegering
  • Gedigne og intuitive hjul og knapper, bl.a. joystick til at styre AF-punktet/er
  • 3-tommer touch skærm af typen LCD med 1 620 000-punkters opløsning, skærm trinløst vinklingsbar 180 grader
  • 1.28-tommer bagdisplay med tilpasningsbar information både til stillbilleder og video
  • Ny funktion med mulighed for at begrænse AF-intervallet/ distancen
  • Hybridsøger– Optisk søger med digital informations over-lay kombineret med en 3 690 000-punkters elektronisk søger (100 fps) der giver et jævnt billede med minimal "blackout" ved billeder skudt i serier.
  • Dobbelt memory-kortlæser (SD/SDHC/SDXC), begge understøtter UHS-II
  • Fujifilms elskede filmsimuleringer (17stk), der virker både ved fotografering og videooptagelse og nu inkl. den nyudviklede simulering Classic Neg
  • Funktionen ”Color Chrome” gengiver intensive og mættede farver med et dybere og mere nuanceret udtryk
  • Flimmerreduktion der giver en bløder og mere jævn eksponering ved f.eks. fotografering indendørs med bla lysstofrørsbelysning
  • Videooptagelse i DCI eller UHD 4K / 30P 4: 2: 0 8bit internt til SD-kort
  • Full-HD high speed video op til 120p
  • Indstilling af dynamisk omfang under videooptagelser – DR100% til DR400% (400% modsvarer ca. 12 step)
  • Eterna filmsimulering med Cinematisk look – bredt tonespektrum med dæmpet kontrast og farvemætning
  • F-Log farve grading profil til video
  • Mikrofonindgang (2.5 mm) og høretelefonudgang via USB-C
  • Opladning via USB
  • Wi-Fi til trådløs overføring af billeder, og Bluetooth til at sikre stabil, strøbesparende opkobling til telefon/tablet. Mulighed for at fjernbetjene kameraet med appen FUJIFILM Camera Remote

 

Social Share