Canon annoncerer EOS R5 og EOS 850D samt et nyt RF objektiv

Canon annoncerer i dag både et nyt spejlløst fullfram kamera, EOS R5, et DSLR kamera, EOS 850D samt et ny objektiv.

Hurtig og suveræn optagelse

Lanceringen af EOS R5 understreger Canons engagement i EOS R-systemet og giver fotografer og filminstruktører et nyt og innovativt værktøj med en forbedret ydeevne og en kontinuerlig optagelse på hele 12 billeder/sek. med den mekaniske lukker, og 20 billeder/sek. med den elektroniske lukker. Kameraets kombination af hastighed og opløsning vil sætte nye standarder og gøre spejlløse kameraer til det ideelle valg for alle lige fra bryllups- til wildlife-fotografer.

Canons enestående optiske billedstabiliseringsteknologi og overlegne kommunikation mellem objektiv og kamera kommer virkelig til sin ret med denne tilføjelse til EOS R-familien. EOS R5 tager den innovative teknologi, der blev udviklet til EOS R-serien, til det næste niveau ved at inkludere et nyt, Canon-udviklet billedstabileringssystem inde i kameraet. Kameraets billedstabiliseringssystem arbejder sammen med objektivets billedstabilisering for at sikre, at fotografer kan fremstille billeder og videoer uden rystelser, uanset optagelsesforhold.

Fremtidssikring af video-indhold

EOS R5 er det ideelle kamera til dem, der vil have deres videoer og stillbilleder til at skille sig ud. Med optagelser i 8K-video, der svarer til biograf-kvalitet, kommer EOS R5 virkelig til sin ret i mange forskellige optagelsessituationer, og er svaret på den stigende efterspørgsel efter videomateriale i høj kvalitet og høj opløsning på tværs af alle genrer. Kameraet tilbyder en opløsning, der er fire gange højere end den nuværende 4K-branchestandard, hvilket giver brugerne mulighed for at optage bredformat i 8K og ved behov beskære indholdet til 4K-output.

Richard Shepherd, Pro Product Marketing Senior Manager, fortæller: "Vi er sikre på, at EOS R5 vil vende op og ned på det globale marked for spejlløse kameraer, og vi er spændte på at se hvilket materiale, fotografer og filminstruktører vil optage med dette fantastiske nye kamera.

"EOS R5 fremhæver vores fortløbende arbejde med at udvikle spejlløse kameraer og behovet for at fremtidssikre fotografering og filmproduktion. Det innovative EOS R-system så dagens lys i september 2018 med lanceringen af EOS R og en række RF-objektiver, og siden hen har Canon lanceret både flere RF-objektiver, EOS RP- og EOS Ra. EOS R5 leverer exceptionel billedkvalitet og videooptagelse og bliver Canons nye flagskibsmodel i vores udvalg af spejlløse kameraer."

Nemme kommunikationsmuligheder på farten

Leveringen af indhold er lige så vigtig som billed- og videooptagelse, og derfor vil EOS R5 understøtte automatisk overførelse af billedfiler fra kameraet til image.canon cloud-platformen. Denne automatiske billedoverførsel gør det nemmere for brugere at se deres indhold på andre enheder med det samme. For at give brugerne mulighed for at optage i endnu længere tid er EOS R5 udstyret med to kortslots.

Canon kommer også med et RF 24-105mm F4-7.1 IS STM – det nyeste objektiv i Canons serie af RF-objektiver til EOS R-systemet. Canon udvikler i alt ni RF-objektiver, der vil blive lanceret i 2020, herunder RF 100-500mm F4.5-7.1 L IS USM og kompatible Extender RF 1.4x og Extender RF 2x.

RF 24-105mm F4-7.1 IS STM er det første RF-objektiv, der bliver lanceret i 2020, og er et let, kompakt og alsidigt objektiv – perfekt til den eventyrlystne hobbyfotograf. Takket være dets store zoomområde tilbyder RF 24-105mm F4-7.1 IS STM en unik kombination af fleksibilitet og størrelse i sin klasse og giver hobbyfotografer muligheden for at fotografere en række forskellige motiver i forbløffende kvalitet. Disse egenskaber gør det til det ideelle allround-objektiv og den ideelle rejsemakker.

En fantastisk rejsepartner

Med brændvidder på 24-105mm, en vægt på blot 395g og en størrelse på 88,8 mm x 76,6 mm er RF 24-105mm F4-7.1 IS STM ideelt til dem, der ønsker et objektiv med flere brændvidder, men ikke har plads i deres kamerataske eller ikke vil bære rundt på tungt udstyr – noget, der ofte er et krav for rejsefotografer. Tilsammen vejer RF 24-105mm F4-7.1 IS STM og EOS RP blot 880 g[i], hvilket giver en perfekt objektiv/kamera-kombination og komfort, når man skyder fullframe stillbilleder og videoer på farten.

Udover dets alsidige zoomområde har RF 24-105mm F4-7.1 IS STMikke blot 0,4x naturlig forstørrelse, men også den nye Canon-udviklede 0,5x Center Focus Macro-metode. Denne indstilling giver fotografer en høj forstørrelsesgrad ved 24mm og en utrolig kort mindste fokuseringsafstand på 13 cm. Det betyder også, at motiver i midten af billedrammen fremstår knivskarpe, hvilket fremhæver smukke, skjulte detaljer, mens kanterne af billedet svinder og giver smuk sløring – perfekt til fotografer, der ønsker at flytte deres kreative grænser.

Høj ydeevne til både stillbilleder og videoer

RF 24-105mm F4-7.1 IS STM arver Canons optiske ydeevne samt den ultrahurtige kommunikation mellem kamera og objektiv, som findes i hele RF-serien. Med et stort linseelement bag og Canons Super Spectra Coating kan hobbyfotografer få glæde af høj optisk ydeevne i hele billedrammen med et minimum af ghosting og flare. RF 24-105mm F4-7.1 IS STM har – ligesom alle andre Canon RF-objektiver – også sin egen DLO-objektivkorrektionsdataprofil, så brugere kan optage forbløffende billeder med et minimum af behov for efterbehandling.

RF 24-105mm F4-7.1 IS STM's STM autofokusdrev byder desuden på hurtig AF til stillbilledoptagelse og jævn og lydløs ydeevne ved videooptagelse. Derudover har dette nye objektiv en forbedret 5-trins Image Stabilization (IS), så fotografer kan optage skarpe stillbilleder og film uden rystelser, mens de er på farten.

Med lanceringen af RF 24-105mm F4-7.1 IS STM, annonceringen af udviklingen af RF 100-500mm F4.5-7.1 L IS USM, Extender RF 1.4x og Extender RF 2x, samt lanceringen af yderligere fem RF-objektiver i løbet af 2020 styrker Canon sit målrettede arbejde med udviklingen af RF-fatningen og objektiverne i RF-serien. I dag kan Canon også annoncere udviklingen af EOS R5, et fullframe-kamera, der vil redefinere professionelle, spejlløse kameraer – noget der endnu en gang fremhæver virksomhedens fortløbende engagement i nye, eksisterende og fremtidige brugere af EOS-systemet for at give dem et komplet udvalg af muligheder, der passer til deres kreative ambitioner.

Vejl. pris

RF 24-105mm F4-7.1 IS STM: DKK 4.099,00 inkl. moms

[i] EOS RP vejer 485 g, inklusive hukommelseskort og batteri.

Canon EOS 850D er et let, alsidigt og tilsluttet DSLR-kamera med Canons hurtige og effektive DIGIC 8-processor. Med Canon EOS 850D kan der optages levende og detaljerede billeder ved hjælp af kameraets Dual Pixel CMOS APS-C-sensor med 24,1 Megapixel opløsning og flotte 4K-videoer. Det er det perfekte allround-kamera til hobbyfotografer, der vil opgradere deres nuværende kameraudstyr og slippe kreativiteten fri.

Kameraets APS-C-sensor leverer en høj grad af kontrol over dybdeskarphed, hvilket giver skarpe billeder med smuk sløring i baggrunden og får motiver til at træde frem i billedet. Selv når der skydes billeder af hurtige bevægelser eller motiver langt væk, som for eksempel fugle i flugt, sørger de 24,1 megapixel for en fuldt ud tilstrækkelig opløsning, når billedet beskæres. Sensoren fremstiller også billeder i høj opløsning i svagt lys, hvilket er perfekt til optagelse af portrætter indendørs. Som en del af Canons førsteklasses EOS-system kan brugere benytte hvilket som helst EF- eller EF-S-objektiv sammen med kameraet, en Speedlite-flash til kreativ belysning eller tilslutte en ekstern mikrofon via 3,5 mm-stikket. Når det bruges sammen med det alsidige EF-S 18-55mm f/4-5.6 IS STM-kitobjektiv, kan fotografer kaste sig ud i en overflod af optagelsesscenarier.

EOS 850D er udstyret med en Intelligent Tracking (iTR) automatisk autofokus med RGB+IR-målesensor med 220.000 pixels. Ved automatisk at udveksle eksponeringsinformation med AF-sensoren sørger iTR for hurtig og nøjagtig fokus, hvilket er ideelt til fotografering af sport og wildlife. Med denne avancerede teknologi kan man automatisk spore ansigter gennem den optiske søger. Dets ergonomiske design har kontrolhjul både ovenpå og bagpå kameraet for at give dobbelt kontrol over både lukkertid og blænde. Med dets avancerede design, lette hus og forbedrede tilslutningsmuligheder er Canon EOS 850D et meget brugervenligt værktøj til hobbyfotografer, der er på udkig efter et kamera, der kan inspirere og give fuld kreativ kontrol.

Gå aldrig glip af et øjeblik

Den nøjagtige Eye Detect AF i Live View er med til at skabe naturlige portrætter med detaljerede øjne, der får motivet til at se virkelig ud. Kameraet byder også på kontinuerlig optagelse med 7 billeder/sek. og sporer motiver i bevægelse uden besvær. For at give fotografer fleksibiliteten til at fotografere fra svære vinkler har kameraet en Vari-Angle-touchscreen, der kan stilles i stort set hvilken som helst vinkel, så man kan få mere kreative kompositioner.

Canon EOS 850D's autofokussporing er meget hurtig og nøjagtig, takket være en AF-sensor med 45 AF-punkter af krydstypen og Dual Pixel CMOS AF, mens ansigtsregistrering er mere pålidelig og giver bedre eksponeringer, når der er mennesker i billedet. Dette er perfekt til at optage i besværlige lysomgivelser, for eksempel når et motiv er bagbelyst.

Større kontrol over stillbilleder og film

Takket være kameraets DIGIC 8-processor leverer dette hurtige og effektive DSLR upåklagelig billedkvalitet, uanset om man skyder stillbilleder eller videoer. Canon EOS 850D kan optage i Full HD op til 60p, forbløffende 4K op til 25p[1] og byder på flere filmoptagelsesmuligheder end dets forgænger, med et mere detaljeret setup for timelapse-film og automatisk scenevalg. For at modvirke rystelser ved håndholdt filmoptagelse har EOS 850D en 5-akset Movie Digital IS, så videoerne bliver stabile.

Når fotografer optager stillbilleder i Live View, kan de have fuld kontrol over valg af fokuspunkt med 143 punkter i Auto-mode eller 3.975 punkter ved manuelt valg – takket være Dual Pixel CMOS AF. Remote Live View-funktionen giver fotografer endnu mere kontrol, herunder fjernudløsning af lukkeren og muligheden for at betjene kameraet og se billeder fra deres smartphone, hvilket er perfekt, når fotografer skal træde væk fra kameraet. Med muligheden for at optage i RAW kan fotografer benytte al information, som sensoren registrerer, mens optagelse i C-RAW-format giver en mindre filstørrelse, der nærmest fordobler den kontinuerlige optagelsesbuffer fra 40 til 75 billeder. Med RAW-redigering i kameraet kan brugere fuldende deres billeder uden behov for en computer eller mobil enhed.

Tilslut og del uden besvær

Tilslutningsmulighederne giver hobbyfotografer flere muligheder for at dele deres arbejde på og større sikkerhed, når de optager billeder eller videoer. Ved hjælp af 2.4GHz Wi-Fi og Bluetooth®[2] Low Energy-tilslutning kan fotografer oprette forbindelse mellem deres Canon EOS 850D og iOS- eller Android-enhed via Canon Camera Connect-app'en, så de kan redigere og dele højkvalitets-billeder. Fra app'en kan man downloade billeder og videoer til en mobil enhed, hvorefter man kan gennemse dem og poste dem på sociale medier eller dele dem med familien og venner. Med denne integration kan fotografer nemt redigere deres billeder vha. DPP Express for iPad[3] og få et komplet RAW-workflow på farten. Auto Image Sync giver også ubekymret backup af både film og stillbilleder til brugerens computer med Image Transfer Utility 2, så dyrebare minder aldrig går tabt.

Hobbyfotografer, der ønsker mere kreativ kontrol, vil få glæde at kunne tage detaljerede billeder og optage fængslende 4K-film. Canon EOS 850D er hurtigt, brugervenligt og robust og har en række avancerede funktioner, der giver fotografer de værktøjer, de behøver for at udforske deres kreativitet.

Canon EOS 850D kan forudbestilles i Canons online butik og hos officielle Canon-forhandlere fra april 2020.

For mere information om Canon EOS 850D eller for at finde din nærmeste forhandler, besøg: https://www.canon.dk/cameras/eos-850d/  

Vejl. pris:

Canon EOS 850D: DKK 7099,- inkl. moms

Vigtigste egenskaber:

  • CMOS APS-C-sensor med 24,1 megapixel opløsning
  • Kontinuerlig optagelse med 7 billeder/sek.
  • 4K (Contrast AF) 24p/25p
  • Full HD med Dual Pixel CMOS AF op til 60p
  • System med 45 AF-punkter
  • RGB+IR-målesensor med 220.000 pixels og Flicker Detection (som på 90D)
  • Intelligent Tracking (iTR) AF
  • Eye Detection AF (med sporing)
  • DIGIC 8-billedprocessor

[1]Optagelse i Full HD ved 24, 25, 30, 50, 60p og 4K ved 24 og 25p.

[2]Udstyret med Bluetooth® Low Energy-teknologi. Ordet og mærket Bluetooth® samt logoer er registrerede varemærker, som tilhører Bluetooth SIG, Inc., og enhver brug af disse af Canon Europe Ltd. er under licens. Andre varemærker og virksomhedsnavne tilhører deres respektive ejere.

[3]DPP Express er en abonnementsbaseret app.

 

Social Share