København, fotoudstilling på Galleri Nybro

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

En Infrarød fotografisk udstilling på Galleri Nybro midt i København.

 Udstilling er lavet af fotograf og billedmager Søren D. Andersen, som har fået navnet ”INFRARED EXPRIENCE”.

Infrarøde billeder er uberegnelige. Vi kan ikke se, hvad der kommer på billedet når vi trykker på kameraets udløser. De lysbølger, som det infrarøde kamera optager, ligger udenfor det vi kan se med det blotte øje.
Vi har med andre ord bevæget os ind i en anden verden/dimission og vi kan kun se denne verden igennem optagede billeder.
Der er noget eventyrligt over disse billeder. Nogle gange viser det endelige billede fantastiske skyformationer på himlen. Forårsbilleder kan komme til at ligne snelandskaber.
Negativet er rødt i forskellige nuancer – det skal fremkaldes for at kunne lave monocrome eller farvebilleder.
På udstillingen vil der hænge et ubehandlet negativ.

Om udstillingen siger Søren:

”Glem alt, om hvordan et billede skal se ud. Sug i stedet farver, det mystiske og eventyrlige fra billederne ind i din verden og lad din fantasi tage dig med på en rejse – ind i en smuk og fantastisk verden.
Det mærkelige ved infrarøde billeder er, at selvom de ligner det vi ser, er de meget anderledes.”

De fleste billeder er fra Sæby i Jylland og er alle taget med Panasonic Lumix GF 1, som er blevet ombygget i USA.
Udstillingen rummer 20 billeder i A3+ format – med passepartout og rammerne måler de 60 * 50 cm.
Alle billederne er printet på det fineste papir fra Pro Sihl Baryt papir 290g/satin og printet med originalblæk fra Canon, som giver 25 års garanti for lysægthed. Billederne er signeret og nummereret fra 1 til 5.
Man se nogle af billederne via dette link:
https://www.sdandersen.com/p621836431

Søren D. Andersen har fotograferet off and on siden han var 15 år.

I 2006 blev han medlem af Herlev Fotoklub.
I 2013 tog han en 2-årig fotouddannelse hos Kim Skovsby, som ”Key Point Photography”.
I 2019 blev han optaget, i Kunstner Sammenslutningen Nybro og havde sidste år sin første udstilling i Galleri Nybro.

 

Social Share