Rudkøbing, Fotogalleri Vognporten

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Fotogalleri Vognporten Rudkøbing.


Fotograferne John Rasmussen og Chresten Kruchov viser billeder fra Langeland i Fotogalleri Vognporten fra lørdag d. 15.8.2020 til og med lørdag d. 26.9.2020.

Normalt er der åbent alle dage mellem 11 og 17. Ring dog altid og hør, om der er åbent.

Du/I er meget velkommen til at besøge galleriet. Ring evt. og aftal tid så vil vi begge være til stede. På grund af Corona holder vi ikke fernisering.

Fotogalleri Vognporten ejes af Chresten Kruchov. Et lille galleri, der som navnet antyder, er beliggende i en gammel vognport i det centrale Rudkøbing.

Både Chresten Kruchov og John Rasmussen har fotograferet i mere end 40 år, og må siges at være to erfarne herrer. De har i de senere år fotograferet meget på Langeland. Øen har hele året et utroligt flot og unikt lys.

Chresten Kruchov tog sidste år initiativ til at samle fotografer fra hele Langeland. Ikke mindre end 13 fotografer deltog i en efterårsudstilling, som blev afholdt i Nowhuset i Tullebølle på Langeland under navnet Langelandsfotografernes efterårsudstilling.

Udstillingen blev besøgt af ca. 600 mennesker, og må betegnes som en stor succes. Derfor afholdes udstillingen igen i år i efterårsferien fra fredag d. 9. oktober 2020 og fem weekender derefter. Men mere om det senere.

Det betyder rigtig meget for Langeland at komme på danmarkskortet. og det er dejligt at så mange på og uden for øen viser interesse for fotografisk kunst.


Galleri Vognporten
Jens Winthers vej 3
5900 Rudkøbing, Langeland
tlf: 21153907

Se mere på www.chrestenkruchov.dk

 

Social Share