FAKE NEWS på Godsbanen i Århus

I perioden 1.-29. juni 2019 viser vi vores udstilling FAKE NEWS på Godsbanen i Århus. Vi holder fernisering lørdag den 1. juni kl.14, hvor alle er velkomne.

Vi arbejder ikke med fotografi på traditionel vis. Tværtimod. I stedet arbejder vi med det, som vi kalder DIGITAL PAINTING, men som under indtryk af tidens politiske strømninger snarere burde kaldes FAKE NEWS.

Det er et helt ufravigeligt princip, at vi udelukkende arbejder med egne fotografier, når vi laver vores billeder. Vi henter ikke billeder ned fra nettet eller låner hos hinanden. Udgangspunktet er fotografisk realisme. Resultatet er – FAKE NEWS.

Vi har arbejdet med fotografiet på denne måde i mange år og har udstillet mange steder i ind- og udland, bl.a. på gallerier i Oslo, Berlin og Paris.

Godsbanen holder åbent mandag til lørdag fra kl. 8 til kl. 22. Søndag fra kl. 8 til kl. 18.

Social Share