Du kan se Dansk Fotografi i elektronisk form ved at logge dig ind på sitet.
Tryk "Alt om SDF" og herefter "Dansk Fotografi" og vælg det blad du vil se.

 

Selskabet har en stak årbøger til salg.

For at se mere, klik her

 

 

Konkurrencer

 

 

For os der elsker billeder!

Vi er en fotografisk sammenslutning af fotoklubber og personlige medlemmer

 


FIAP Gold i Trierenberg


Author: Bjarne Hyldgaard Titel: Black beauty

Den traditionsrige forårsklassiker Trierenberg Super Circuit, i år i 27. udgave, bød på en sublim dansk præstation med en individuel FIAP Gold Medal til Bjarne Hyldgaard. Og dertil hørende adgangsbillet til festlighederne i Wien midt i oktober.

Det er første gang i årevis at et SDF medlem på denne måde topper resultatlisten.

Vinderbilledet præsenteres officielt i Wien om knapt et halvt år og derfor bringes det nu ikke her på sitet. Artiklen prydes i stedet med en af de øvrige antagelser, 46 ud af 48 mulige.

Foruden FIAP guldmedaljen, der faldt i salonen i Linz, gav det samme billede også guldmedalje i salonen i Bergenz; Trierenberg består af fire saloner, de to øvrige var i Graz og Wien.

Godt 40 fra Danmark opnåede én eller mange antagne billeder. Det er kun få år siden at antallet var en halv gang højere. Til gengæld spadserer kinesere frem i et antal der kun med møje lader sig optælle. I år knapt 3000 billeder antaget en og op til fire gange. Om et par år sikkert fordoblet. Skønsmæssigt er mellem en femte- og en fjerdedel af alle antagne billeder fra Kina.

Antagelseslisten kan ses her (http://www.supercircuit.at/downloads/results/2018/ACCL_TSC2018.pdf), men du skal helt ned på side 83 af 159 førend danske navne toner frem.

Downstairs listede sig endnu en gang ind på top tyve listen i Best Digital File Clubs. For få år siden var det en top ti liste, og da var der ingen kinesiske klubber med;  halvdelen af årets top tyve liste er kinesiske klubber med fremragende fotografer.

For en del år siden supplerede Trierenberg sig med en special circuit med omkring 25 forskellige temaer, der veksler lidt fra år til år. Der var lidt færre danskere med her, til gengæld med lidt flere billeder. Antagelser i denne circuit tæller ikke med til FIAP titler. Listen kan ses her (http://www.supercircuit.at/downloads/results/2018/ACCL_STC2018.pdf)

Bortset fra Bjarne ingen nævnt, ingen glemt – men tillykke til alle. 

SDF Udland
Finn E. Larsen

 

 

0
0
0
s2smodern
powered by social2s

Copyright © 2017. All Rights Reserved.