Du kan se Dansk Fotografi i elektronisk form ved at logge dig ind på sitet.
Tryk "Alt om SDF" og herefter "Dansk Fotografi" og vælg det blad du vil se.

 

Selskabet har en stak årbøger til salg.

For at se mere, klik her

 


Næstved Fotoklub udstiller på VUC Ringsted

Næstved Fotoklub udstiller deres nyeste værker på VUC i Ringsted. VUC er mangfoldigt – og undervisning er mange ting – fx også at analysere fotos af dygtige amatør-fotografer.

Der var fernisering tirsdag d. 7. marts kl. 10.00, i foyeren på Ahorn Allé 1. Billederne udstilles i 3 uger til og med den 29. marts, og man er meget velkommen til at kigge forbi.

Afdelingsleder Hanne Legaard bød velkommen, og formanden for Næstved Fotoklub Freddie Hansen fortalte bl.a. om klubbens 75-årige historie og den voldsomme teknologiske udvikling, fotografiet har gennemlevet. Som formanden sagde: ”Tidligere sagde man, at fotografiet lyver aldrig. Den tid er forbi, det digitale foto og de mange muligheder med fx Photoshop giver fotografen helt nye muligheder”.

Alle er fotografer i dag

Fremmødet var overvældende. Der var stor interesse og stor spørgelyst blandt kursisterne. Formand Freddie Hansen lagde netop også i sin tale vægt på, at unge i dag er vokset op med billeder og fotografi, og ”de har altid et kamera ved hånden – mobiltelefonen”.

Så enhver kan med enkle midler blive sin egen fotograf – og det foregår også hvert sekund verden over. Fotografiet har afløst blyanten som det vigtigste redskab, når virkeligheden skal dokumenteres – eller måske den konstruerede virkelighed.

En fotoudstilling som denne kan måske inspirere den unge generation og være med til at bygge bro ml. ”gamle” og ”unge” eller måske rettere ml. en erfaren fotograf og en mindre erfaren.

Foto på VUC i Ringsted – en tradition

VUC i Ringsted har 5 gange tidligere haft Næstved Fotoklub til at udstille.

Udstillingen ligger altid i marts måned og er således en årligt tilbagevendende begivenhed. Temaet for udstillingen er ’fri inspiration’. Navn og titel fremgår af hvert billede.

Blandt de udstillende fotografer er blandt andet fra Ringsted den lokale kunstfotograf Kjeld-Erik Pedersen der deltager med sine spændende abstrakte, meget farvestrålende, fotografiske billeder.

Det er en unik mulighed for vores elever at se kunst på nært hold.

Skolen er åben:

Mandag, tirsdag og torsdag 7.30 til 16.30
Onsdag og fredag 7.30 til 15.30

Yderligere oplysninger fås hos

Jonas D. Madsen på mail jm@vuc-vs.dk

 

0
0
0
s2smodern
powered by social2s

Copyright © 2015. All Rights Reserved.